I et nyt skoleprojekt har LokalStil indgået et spændende samarbejde med Skælskør Boldklub & Idrætsforening, for at styrke sammenholdet i lokalsamfundet.
Vi er stolte over at præsentere vores eksklusive T-shirt-kollektion, hvor overskuddet går ubeskåret til klubben. Denne kollektion er skabt med hjertet for sammenhold, stolthed og lokalsamfundet i Skælskør, og hver solgt t-shirt er med til at gøre en forskel for de mange lokale idrætsudøvere, som hver dag arbejder hårdt for at styrke fællesskabet.
”Vi vil gerne give tilbage til det lokalsamfund, der har været med til at forme os. Sammen med Skælskør Boldklub & Idrætsforening har vi skabt noget, som både medlemmer og fans kan være stolte af,” siger Mathias, studerende hos LokalStil.
LokalStil opfordrer alle i Skælskør og omegn til at bakke op om projektet, så vi sammen kan styrke sporten og fællesskabet i vores område. For yderligere information om projektet og for at købe en t-shirt, besøg venligst vores hjemmeside eller find os på Facebook og Instagram. @lokalstil