Fra mandag den 26. oktober til fredag den 20. november bliver sprinkleranlægget i p-kælderen udskiftet. Anlægget har gennem længere tid været plaget af utætheder, og byrådet har derfor afsat midler til at få det skiftet ud. Arbejdet er nu planlagt og går snart i gang.
I perioden vil p-kælderen være lukket for offentlig parkering fra mandag til torsdag. Der arbejdes på at minimere generne, og der skiltes løbende, hvorvidt det er muligt at benytte et begrænset antal pladser fra fredag til søndag. Dette skal mindske ulemperne for både butikker og besøgende.
Er du abonnent på en plads i p-kælderen, vil du fortsat have adgang til din plads under hele renoveringen – både i hverdagene og i weekenderne.
Det er dog vigtigt, at alle biler er ude af p-kælderen senest søndag aften, så arbejdet kan fortsætte planmæssigt mandag morgen. Muligheden for at holde dele af kælderen åben i weekenderne afhænger derfor også af, at bilisterne kører ud igen inden ugen starter.
Området oven på p-kælderen påvirkes ikke af denne renovering. Her kan du parkere som normalt, men husk at tage højde for gældende tidsbegrænsninger.