Slagelse Kommune opfordrer alle borgere over 15 år til at give deres input til cykelforholdene i kommunen gennem en ny stor undersøgelse. Resultaterne skal anvendes til at udarbejde en ny cykelstrategi, der skal gøre det mere attraktivt og sikkert at benytte cyklen i hverdagen.
Undersøgelsen søger blandt andet svar på, hvor de mest benyttede cykelruter er, og hvor der er behov for forbedringer. I de kommende dage modtager alle borgere over 15 år et brev i deres digitale postkasse med invitationen, og borgernes oplevelser og erfaringer skal bruges som grundlag for kommunens kommende initiativer på cykelområdet.
Deltagerne får mulighed for at pege på både de strækninger og steder, de allerede cykler, samt områder, hvor forholdene kan forbedres. Undersøgelsen omhandler desuden cykelparkering, trafiksikkerhed, skiltning og borgernes generelle tilfredshed med antallet af cykelstier. Kommunen er desuden i gang med at udarbejde en ny trafiksikkerhedsplan, og det er muligt allerede nu at indberette steder med trafiksikkerhedsmæssige udfordringer via et særligt link i spørgeskemaet.
Spørgeskemaet sendes elektronisk til alle borgere over 15 år i løbet af de næste dage, og fristen for at svare er den 25. januar. Alle, der deltager i undersøgelsen, kan samtidig være med i lodtrækningen om 15 gavekurve.
https://www.slagelse.dk/da/nyheder/borgernes-input-skal-bane-vej-for-ny-cykelstrategi/