Lørdag lidt før kl. 1 modtog politiet en anmeldelse om en mand, der havde truet nogle af sine venner med en kniv. Manden befandt sig på det tidspunkt på en tankstation på Næstvedvej i Skælskør.
Her forsøgte han at antænde et reklameflag og en af brændstofpumperne, men det lykkedes heldigvis ikke.
Den 17-årige mand blev anholdt kl. 1.08 og sigtet for forsøg på brandstiftelse, trusler og overtrædelse af knivloven.
Han blev bragt til politistationen i Næstved, hvor han forklarede, at hans handlinger var et resultat af problemer i kærlighedslivet.
Senere samme lørdag blev den 17-årige indlagt på sygehuset, da han var i en ustabil tilstand.