Bliv teamleder i pakkeriet hos Hyldetoftegaard og bidrag til en positiv arbejdskultur

dato

Brænder du for at bidrage til en positiv arbejdskultur? Er du kvalitetsbevidst, samarbejdsorienteret og mødestabil med en positiv tilgang til dit arbejde? Så er du måske den nye teamleder, vi søger til pakkeriet på Hyldetoftegaard i Skælskør.

På Hyldetoftegaard er vores primære fokusområder dyrkning og produktion af jordbær, hindbær og brombær i drivhuse og tunneller samt økologiske jordbær på friland.
Produkterne leveres til langt de fleste førende danske supermarkeder samt specialbutikker.
Hele processen – fra dyrkning til høst og pakning – varetages internt.
I pakkeriafdelingen håndteres produkterne manuelt og pakkes klar til levering

Stillingen:

  • Som teamleder bliver du en central del af pakkeriteamet og fungerer som indehaverens nærmeste samarbejdspartner.

  • Du vil få medansvar for den daglige ledelse i pakkeriet og skal deltage aktivt i udførelsen af de daglige produktionsopgaver.

  • Sammen med teamet skal du sikre en effektiv produktion med høj og ensartet kvalitet. Der kan desuden forekomme øvrige opgaver, hvor fleksibilitet og ansvarlighed er påkrævet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Daglig ledelse og koordinering af medarbejdere i pakkeriet i samarbejde med arbejdsgiveren.

  • Gennemførelse af kvalitetssikring og kontrol

  • Deltagelse i klargøring af produktionsordrer

  • Fordeling og prioritering af arbejdsopgaver i teamet

  • Løbende kommunikation og samarbejde med kolleger og øvrige teams

Vi forventer, at du:

  • Er mødestabil og ansvarsbevidst

  • Er fleksibel og omstillingsparat

  • Trives i samarbejde og kan indgå i et team

  • Behersker engelsk i skrift og tale, da medarbejderstaben er international

  • Kan betjene pallestabler; truckcertifikat en fordel

  • Kørekort B

Arbejdstid:
Arbejdstiden kan variere, da virksomheden er sæsonbetonet. Højsæsonen er fra begyndelsen af juni til slutningen af oktober. Det må forventes, at der også er arbejde i weekender.

Mulig startdato: 1. maj 2026 – vi venter gerne på den rette kandidat
Løn: Efter nærmere aftale og kvalifikationer

Hvis ovenstående har din interesse, hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR koordinator Lise Lotte Brandt mobil: 6147 2276 eller sende ansøgning, bilag og CV til:

job@hyldetoftegaard.dk

Se mere om virksomheden på: www.hyldetoftegaard.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HYLDETOFTEGAARD A/S, Råbjergvej, 4230 Skælskør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9f199e7f-d0c9-425a-a7b2-655180552d4b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet