Aftenvagt som social- og sundhedshjælper på plejecenter i Skælskør med fokus på EDEN-filosofien

dato

– med hjerte og faglighed i centrum

Brænder du for at skabe tryghed, nærvær og livskvalitet for ældre i deres eget hjem – også i de stille aftentimer? Så er det måske dig, vi søger som vores nye aftenvagt på plejecenteret Hjemmet ved Noret i Skælskør.

Vi søger en uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent til en fast stilling i aftenvagt med opstart 1. januar 2026. Stillingen indebærer arbejde hver anden weekend i ulige uger.

Om os
Hjemmet ved Noret består af 28 plejeboliger, 2 aflastningspladser samt 20 centernære boliger. Det betyder, at vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelingerne for at sikre helhed, kontinuitet og trivsel for både beboere og kollegaer.

Desuden er vi et plejecenter, hvor vi arbejder ud fra EDEN-filosofien. Det betyder, at vi ser vores hjem som netop dét – et hjem, ikke en institution. EDEN-filosofien har til formål at bekæmpe ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed ved at skabe ligeværdige relationer, meningsfulde hverdage og et miljø, hvor både beboere og medarbejdere trives.

Vi søger en kollega, der

  • har fokus på høj faglig kvalitet og omsorg i arbejdet
  • er interesseret i faglig og personlig udvikling
  • er engageret, ansvarsbevidst og bidrager positivt til fællesskabet
  • trives med at arbejde selvstændigt og skabe tryghed i aftentimerne
  • kan indgå i et tæt samarbejde på tværs af afdelingerne og bidrage til et stærkt kollegialt fællesskab
  • har lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor menneskelighed og hjemlighed er i højsædet

Vi tilbyder
  • en fast stilling i aftenvagt med arbejde hver anden weekend i ulige uger
  • en arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab
  • mulighed for at præge og udvikle din rolle i et miljø, hvor EDEN-filosofien er en levende del af hverdagen
  • et sted hvor livsglæde, respekt og nærvær er nøgleord
  • ansættelse på 37 timer. Ønskes der andet timetal, vil dette blive drøftet i ansættelsesprocessen
  • 2,5 dages onboarding kursus for alle nyansatte i Sundhed og Ældre, hvor du møder andre nyansatte, får et indblik i Sundhed og Ældres organisation, samt mulighed for forflytningsundervisning
  • kursus i mentalisering, hvor der sættes fokus på vores egne og andres tanker og følelser, da det er afgørende for de relationer, vi kan skabe til andre mennesker
  • for social- og sundhedsassistent: kursus i akutopgaver der blandt andet skaber øget faglig viden om akut behandling og pleje, samt øget tryghed og sikkerhed i arbejdet med akutte dårlige borgere

Løn og ansættelse
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA.

Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og CV senest
  • 23. november 2025

Samtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Har du spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • plejecenterleder Winnie Thomsen på telefon 24 99 45 84 eller
  • TR Christina Rasmussen på telefon 24 89 07 85

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemmet ved Noret, Norvænget, 4230 Skælskør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e932fcbc-2a49-4a90-8af6-89a3d382d8cd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet