Brænder du for elevernes trivsel og stærke fællesskaber? Har du erfaring med den pædagogiske tilgang NEST og lyst til at sætte retning for udvikling og inklusion? Så er du måske vores nye afdelingsleder.
Om stillingen
Vi søger en engageret og udviklingsorienteret afdelingsleder til vores skole, som vil få ansvar for at styrke og videreudvikle arbejdet med elevernes trivsel og skolens inkluderende praksis – med afsæt i NEST-tilgangen.
Du bliver en del af skolens ledelsesteam, som består af fire personer. Sammen har vi ansvaret for den strategiske, pædagogiske og administrative ledelse af skolen. Du vil få en særlig rolle med fokus på elevernes trivsel, og du kommer til at arbejde tæt sammen med skolens viceskoleleder, som har ansvar for den fagfaglige progression. Sammen skal I sikre, at trivsel og læring går hånd i hånd.
Solskinsskolen – Skælskør skole er en 3-sporet folkeskole med en tilhørende specialklasserække. Skolen har ca. 700 elever i almenskolen med tilhørende SFO og 60 elever i specialklasserækken. Skolen har gode fysiske rammer, en opbakkende skolebestyrelse med fokus på at skabe god skole i fællesskab.
Dine primære opgaver vil være
- overordnet ansvar for elevernes trivsel
- ansvarlig for skolens SP-klasser (Specialklasser med ca. 60 elever fra 0.-9.klasse)
- implementering og videreudvikling af NEST-tilgangen i skolens pædagogiske praksis
- ledelse og koordinering af trivselsfremmende indsatser, i samarbejde med medarbejderne i skolens ressourcecenter
- tæt samarbejde med forældre, PPR og andre relevante samarbejdspartnere
- samarbejde med viceskolelederen om at skabe helhed i elevernes læringsmiljø
- bidrage til skolens samlede ledelsesopgaver og strategi
Vi forventer, at du
- er uddannet lærer og flair for at udvikle og forankre en inkluderende kultur.
- kan arbejde systematisk og strategisk med trivsel og inklusion
- har stærke relationelle kompetencer og en anerkendende tilgang
- er en tydelig og samarbejdsorienteret leder, der kan motivere og inspirere andre
Vi tilbyder
- En skole med fokus på faglighed, fællesskab og trivsel
- En engageret og fagligt velfunderet personalegruppe
- Et tæt samarbejdende ledelsesteam på fire personer, hvor opgaverne løses i fællesskab
- Et særligt samarbejde med skolens viceskoleleder om at skabe sammenhæng mellem trivsel og læring
- Gode muligheder for ledelsesudvikling og faglig sparring
- En meningsfuld hverdag, hvor du er med til at gøre en forskel for børn og unge
Ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. august 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
- 6. juni 2025 kl. 12.00.
Vi forventer at holde samtaler i uge 25.
Hvis du ønsker at høre mere
om stillingen, kan du kontakte
- skoleleder Martin Meier på telefon 22 83 05 46
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Solskinsskolen - Skælskør Skole, Skolevej, 4230 Skælskør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/02c07324-9b95-4b7f-8e36-c65d2481abfd